couple, lovers, engagement

Høj og stor

På kontoret her bliver der tit talt om mode. Det er et sjovt emne at tale om, og det er nemt at tale om, fordi alle har en mening om moden. Man kan lide det ene eller det andet look. Moden har altid noget for enhver smag. Men når vi når til det punkt i sludderen om mode, der handler om, hvor vi køber vores tøj, så bliver jeg altid lidt tavs. Det er, fordi jeg er meget høj. Som kvinde og med en højde på mere end 185 cm er det svært at finde moderigtigt tøj på de smarte steder.

Store størrelser

Jeg har nemlig brug for tøj i store størrelser. Det er ikke, fordi jeg er fed. Jeg er bare høj. Har da også spillet med på det danske landshold i volleyball. Men når jeg nu hører om, at det ene eller det andet modebrand kan købes i en eller anden fancy butik, så holder jeg mund. Melder mig ud af samtalen og sludderen. Og forbander min højde. Jeg ville da gerne have mulighed for at købe moderigtigt tøj i de smarte butikker og stormagasiner. Men det er oftest ikke muligt. Mine lange ben gør, at jeg ikke kan finde et par pæne slacks, som passer mig. De slutter midt på lægget. Og en pæn bluse er aldrig lang nok i ryggen. Så det ser helt miserabelt ud. Mine kvindelige kollegaer forstår mig godt og synes det er synd for mig. De siger, at jeg er en flot pige, men de har aldrig forslag til, hvad jeg kan gøre.

Stort tøj til herrer

Men jeg mener selv, at jeg har fundet en løsning: Almindelige jeans og t-shirts og sweatre kan jeg finde i særlige butikker med tøj i store størrelser til mænd. Men det mere feminine og moderigtige, det syr jeg selv.

Jeg tog et kursus i tilskæring og syning sidste år. Netop af den grund. Jeg gad ikke længere bruge tid forgæves i butikkerne. Så jeg besluttede, at jeg selv ville sy mit eget tøj. Jeg bruger meget tid på det – og en del penge på at købe stof. Det skal være lækre stoffer, jeg bruger til mit tøj. Så nu er det sådan, at jeg faktisk godt kan følge med moden. Hvis jeg ser noget tøj, jeg godt kan lide, men ved, at jeg ikke kan passe, så tager jeg et billede af det og laver mit eget mønster. Når jeg så syr, tøjet tilpasser jeg mønstret, og klædet bliver unikt. Passer mig og ser godt ud, når jeg har det på.

Det er måske et brud på designernes rettigheder, vil nogen sikkert sige. Det tror jeg ikke, det er. Jeg er jo bare blevet inspireret af deres kreationer. Som designer ville jeg da være stolt, hvis nogen tog min kreation lidt videre eller længere. Og det er jo lige præcist det, jeg gør: Laver lidt om, så det passer min krop, fordi de størrelser, som er standard på markedet, passer mig ikke. Og jeg vil da også godt gå i moderigtigt tøj. Der er ingen grund til, at jeg skal nøjes med jeans og almindelige sweatre.