Nu står jeg her ved min hoveddør og kan ikke komme ind. De nøgler, som jeg endelig har fundet i min taske efter at have ledt efter dem i ret lang tid, passer slet ikke til min dør. Jeg kan faktisk heller ikke kende nøglen. Jo, jeg kan kende nøglen til kontoret. Men det er jo ikke den, jeg har brug for. Den, jeg har brug for, ligner jo slet ikke min. Og den er sat fast i en lille nøglering, som også har forskellige vedhæng. Jeg kigger på vedhængene. Der er en lille plastikdims, som ligner en appelsin. Der er også en lille stjerne. I metal. Meget sød. Det er helt sikkert en nøgle, der tilhører en anden kvinde.

Hvordan?

Men hvordan er den havnet i min taske? Kan det tænkes, at jeg har taget de forkerte nøgler, da vi gik fra kontoret for et par timer siden? Det sker tit, at vi har vores nøgle til kontoret i den samme nøglering som den til vores bolig. Det sker også tit, at vi bare lægger nøglen fra os på skranken i entreen, når vi har lukket os ind. Så tager vi vores nøgle, når vi går igen. Det må være det, der er sket. Nu ved jeg ikke, hvem de nøgler, jeg står med i hånden, tilhører.

Låsesmeden på Østerbro

Men jeg ved, at vi er to, som har brug for at finde en låsesmed på Østerbro – eller i København. Det var dog irriterende. Hende, hvis nøgler jeg har med mig, må også være ret sur. Hvordan kan sådan noget ske? Ja, jeg var åbenbart ikke opmærksom. Jeg tog bare det bundt nøgler, der lå der, hvor mine plejer at ligge.

Jeg finder min mobil frem, to begynder at google ”Billig låsesmed”. Heldigvis er her et ret kraftigt signal, så jeg får hurtigt en liste med låsesmede i København, som jeg kan ringe op. Jeg løber hurtigt listen igennem. Jeg vil gerne finde den låsesmed, der er tættest på, hvor jeg bor.

Finder en af to og ringer til den første op. Han svarer ikke. Så jeg ringer til den anden. Han svarer hurtigt. Jeg forklarer ham, at jeg har smækket mig ude. Han siger, at han kan være hos mig om ca. en lille times tid. Det var længe, men hvad kan jeg gøre. Jeg bliver nødt til at vente. Jeg giver ham min adresse og sætter mig til at vente.

Mens vi venter

Og hvad får man en hel time til at gå med, når man ikke kan lave noget som helst fornuftigt, men er tvunget til at sidde på en bænk og vente på en låsesmed?

Facebook. Instagram. Jeg scroller og scroller. Ser billeder og annoncer. Ringer op til en veninde bare for at sludre. Noget skal tiden gå med. Vi taler om vores dag. Om, hvordan den er gået. Vi taler om vores kærester. Jeg er taknemlig for, at hun gider at sludre. Hun plejer at have travlt, men åbenbart ikke i dag. Vi taler sammen i måske 20 minutter. Der er ca. et kvarter til, låsesmeden skulle være her. Jeg sidder der på bænken og venter. Endelig, efter en evighed dukker låsesmeden op.