osteopati

Akupunktur og osteopati

Et eller andet sted, så har jeg læst om, at man kan tabe i vægt ved hjælp af akupunktur. Det lyder for mig som noget af et projekt. Jeg har læst en del om akupunktur. Og det har jeg gjort, fordi det interesserer mig. Jeg er i det hele taget meget interesseret i de alternative behandlingsformer, der findes. Ikke at jeg er direkte imod de konventionelle metoder, hvor der ofte bruges medicin. Jeg har bare en nysgerrighed efter at finde andre måder at gøre tingene på. Og så vil jeg altid betragte det som en gevinst, hvis jeg ikke skal bruge medicin for at komme ud af et helbredsproblem. Medicin kan være godt. Det kan redde liv. Ja. Men kan det undgås, så tror jeg, at det er det bedste.

For tung

Nu er det sådan, at jeg synes, at jeg har brug for at smide nogle ekstra kilo. De har sneget sig på min krop over de sidste mange år. Og jeg kan efterhånden godt mærke, at det vil være sundt for mig at komme af med dem. Derfor var jeg inde på Safari forleden for at søge efter ”akupunktur Valby & København”. Mest fordi jeg gerne vil danne mig et overblik over, hvad det eventuelt vil koste mig at bruge den form for hjælp til at tabe mig.I stedet for en almindelig slankekur, ikke?

Jeg må indrømme, at jeg blev ikke så meget klogere. Dem, der udfører akupunktur, anfører ofte nogle priser per behandling. Men de kan sjældent fortælle mig på forhånd, hvor mange behandlinger jeg vil få brug for, når jeg vil tage 5 kilo. Forståeligt nok. Kroppe er jo forskellige, så den måde, vores krop reagerer på akupunktur, vil naturligvis også være forskellige. Ergo: Det kan være, at jeg kun har brug for 5 sessioner. Det kan også være, at jeg har brug for 25. Det kan man ikke lige sige på forhånd.
Men da jeg nu sad og læste om akupunktur og om, hvordan det fungerer, så faldt jeg også over begrebet osteopati.

Osteopati lyder godt

Jeg har ikke så meget kendskab til det begreb. Egentlig troede jeg, at det har noget med knoglerne at gøre. Ordet ”osteo” er jo af græsk herkomst og betyder knogler. Indirekte har osteopati da, også noget at gøre med knoglerne. Men sådan som vi bruger begrebet osteopati på dansk, så dækker det en mere holistisk tilgang til en særlig behandlingsform, hvor behandleren kun bruger sine hænder til at manipulere muskler, led, sener og knogler med.

Det er rigtigt nok. Jeg har tjekket det af. Flere gange. Man kan sige, at jeg har dobbelttjekket det. Jeg søgte nemlig også efter ”osteopati København & Valby” og læste på flere sites, som ejes af forskellige osteopater, at det er sådan, det hænger sammen. De betragter fx et benbrud ikke som noget enkeltstående. Et benbrud har betydning for, hvordan musklerne og senerne mv. der ligger omkring bruddet, opfører sig.

Faktisk så synes jeg, at det giver mening. Det er jo ikke ualmindeligt, at man ser folk, der har smerter et sted, udvikler smerter et andet netop, fordi de kompenserer for de oprindelige smerter ved at overforbruge – eller misbruge andre steder på deres krop.