Jeg har en nevø. Han er egentlig en sød dreng. Men han er også en lømmel. Eller hvis jeg må sige det ligeud: Han er kriminel. Han og hans forældre er blevet indkaldt af ungdomskriminalitetsnævnet til møde i næste måned. Han har nemlig svindlet via internettet. Det er vist noget med, at han brugte sin bedste vens fars kreditkort til at købe nogle ting med. Hvordan han fik fat i kortoplysningerne, ved jeg ikke, men det er nærliggende at tænke, at han og hans ven fandt kortet og bare brugte det. Det er ikke rart at tænke på, at de kan finde på den slags. Det er heller ikke særligt betryggende at vide, at de faktisk kan gøre den slags i ro og mag.

Politi er indblandet

Min nevøs vens far har meldt det til politiet. Det må ikke være rart at bo i den familie lige nu. Far har angivet sin søn. Muligvis med skår i forholdet til vennens mor som følge. Min bror har fortalt mig, at hans søn har forklaret ham, at de bare købte et spil til Xbox ‘en. Det var et dyrt spil, og det var egentlig ikke tilladt, at børn køber det. Han sagde også, at han har skældt sin dreng, hæder og ære fra, men at han håber, at han ikke skal straffes. Drengen fortalte ham, at han har fortrudt, at han ikke insisterede overfor sin kammerat, da han sagde, at de ikke skulle bruge kreditkortet til at købe spillet med. Men samtidigt var der også noget spændende ved det. Og det var det, der fik ham til ikke at insistere. Spillet havde i øvrigt været meget voldeligt.

Advokat skal med

Da jeg talte med min bror om episoden og om, at de skal til møde i ungdomskriminalitetsnævnet, sagde jeg til ham, at han skulle sørge for at underrette sin advokat. Det kan jo godt tænkes, at der vil blive brug for sådan en. Min bror blev lidt irriteret på mig, da jeg mindede ham om det med advokaten: ”Jeg har allerede talt med min advokat i Randers!” Ja, jeg ville jo bare minde ham om, at det måske er klogt lige at have advokaten med, så der ikke opstår misforståelser.Kender ham fra en sag om skilsmisse i sin tid – se her.

Jeg tager min brors irritation, som et tegn på, at han er meget bekymret for sin søn. Tanken om, at han er kriminel, er ikke sjov. Også selv om den form for kriminalitet, han har lavet, måske i første omgang egentlig virker meget uskyldig. Men det er ikke uskyldigt at udgive sig for at være en anden, og ældre, end man er. Det er forbudt. Og det må drengen simpelthen lære at forstå.

På den anden side kan man fortænke de to drenge i at benytte sig af et kreditkort, der ligger og flyder på et stuebord? Det er jo næsten det samme som at invitere de nysgerrige sjæle til at bruge det forkert. Så mon ikke der også burde være en dundertale til min nevøs vens far? Det svarer jo næsten til at give mindreårige alkohol eller stoffer.