Der er ikke nogen vej udenom. Jeg må tage mig sammen og komme i byen. Jeg trænger til nyt tøj. Jeg har ikke købt noget som helst nyt tøj i al den tid, vi har været ramt af pandemien. Jeg har bare ikke haft lyst til at købe tøj. Det er ellers noget, som jeg plejede at være ret god til. Men den der idé, jeg fik, om at virusset sidder i tøjet, jeg prøver, fik mig til at holde mig langt væk fra tøjforretningerne. Og jeg er altså ikke hende, der køber tøj via internettet. Jeg ved godt, at der er mange, der gør det. Jeg gør det ikke. Og det er der en grund til: Jeg kan ikke holde min vægt stabil. Sommetider har jeg brug for tøj til store kvinder, andre gange har jeg brug for tøj til almindeligt byggede kvinder. Jeg ville ønske, at jeg kunne holde min vægt stabil. Men det kan jeg altså ikke.

Uden mad

Der er perioder, hvor jeg spiser – alt for meget. Og så er der perioder, hvor jeg næsten ikke spiser. Det er ikke sundt. Jeg ved det godt. Men sådan er det altså. Og jeg har ikke lyst eller mod til at gå til en diætist og få gode råd. Jeg hader det der med madplaner. Ikke at der noget forkert med dem. Det er bare min idé om, at der sidder et menneske et eller andet sted, som udtænker, hvad jeg skal spise – og hvornår. Det bryder jeg mig slet ikke om.
Helt konkret, så har jeg brug for en ny jakke til efteråret. Gerne en lidt varm en.

Overtøj til store piger

Jeg har set på overtøj til store kvinder i forretningernes vinduer. Men jeg ved, at nogle af butikkerne har et meget større udvalg end dem, de udstiller. Så jeg må vist hellere se at få kastet mine mærkelige idéer væk. Jeg kan jo altid vaske jakken, inden jeg bruger den første gang. Smide den direkte i vaskemaskinen, lige så snart jeg kommer hjem. Og så håbe på, at den ikke kryber eller misfarves. Jeg har også brug for nogle nye slacks og nogle bluser. Jeg ved godt, at det lyder lidt kedeligt, men jeg ved også, hvad jeg skal købe: Almindeligt pænt tøj, som er neutralt, og ikke opsigtsvækkende. Så kan jeg altid pynte lidt med nogle af mine smykker eller tørklæder. Ja, jeg er nydelig.

Fordi jeg ikke har købt tøj i så lang tid, har jeg også et rimeligt stort budget til at købe tøj for nu. Jeg har jo bare sparet de penge sammen, som jeg ikke har brugt på tøj. Så det får mig til at tænke, at jeg måske skal holde mig til det neutrale og nydelige – men i rigtig god og dyr kvalitet. Er der ikke nogen, der siger, at god kvalitet betaler sig i længden? Altså at godt tøj kan holde længere end i bare en enkelt sæson? Hvis det er rigtigt, så skal jeg da ikke så ofte på tøjindkøb fremover. Kun når noget virkeligt er totalt slidt.

Høje og store mænd

Hvordan kan det være, at man sådan her i slutningen af august eller begyndelsen af september kan komme i julehumør? Det er jo alt for tidligt. Alligevel går jeg rundt og nynner julesange – her en doven søndag. Peters Jul. Ja. Jeg forsøger at aflede tankerne om jul ved at skrue op for P3. Det virker ikke. På en eller anden måde har min hjerne bidt sig fast i, at jeg skal til at lave en indkøbsliste over julegaverne. Og faktisk: I år har jeg tænkt mig at benytte mig af Black Friday. Ja, selvom vi er lige henne ved september, så ved jeg af erfaring, at jeg altid er for sent på den, når Black Friday så endelig kommer i slutningen af november. Måske er det derfor, at jeg nynner: Jeg glæder mig i denne tid, nu falder julesneen hvid…” Hjernen er et meget underligt organ. Det vigtigste i vores legeme. Men helt uforklarlig. Jeg er imponeret over den. Når jeg læser om forskellige hjerneforskeres undersøgelser, så undrer det mig altid, at de hårdnakket påstår, at vi ved så lidt om hjernen. Der er jo nyheder hver dag.

Nå, jeg er ikke selv hjerneforsker. Jeg interesserer mig bare en lille smule for det organ. Det er jo imponerende at tænke på, hvor meget aktivitet der er i hjernen på en baby på bare 4 måneder. Så kan han eller hun smile, løfte hovedet og endda pludre lidt.
Ja, hjernen kan også spille os nogle gevaldige puds. Vi glemmer. Vi drømmer. Vi bevæger os. Vi planlægger. Alt sammen er det hjerneaktivitet.

XXL tøj

Og det her med at planlægge. Ja, det er en side, som jeg er ved at træne op hos mig selv. Jeg er ikke god til at planlægge. Men er det nu min hjerne, der spiller mig et puds, så jeg kommer til at nynne Højt fra træets grønne top? Er det min hjerne, der fortæller mig, at jeg skal planlægge julegaveindkøbene allerede nu, så jeg er klar til at benytte tilbuddene, der kommer i Black Friday sammenhæng?

Og hvad er det så for nogle gaver, jeg skal købe: Ja, legetøj til børn, nevøer og niecer, tøj til store og høje mænd (Alle mine brødre er meget høje, og 2 af dem har meget store korpusser), smukke brugsgenstande til svigerinderne og en ny lap-top til mig selv. Det handler derfor om, at jeg bestemmer ret hurtigt, hvad det er for noget legetøj, børnene skal have. Finder det på nettet og laver links i min huskeseddel, så jeg bare skal trykke på Køb-knappen, når tilbuddene kommer.

Det handler om, at min ældste storebror skal have en hvid skjorte. Han er storforbruger af dem. Som direktør i en betydelig organisation skal der altid mødes om med hvid skjorte og slips. Stakkels ham. Tænk engang at skulle køre på arbejde i jakkesæt hver dag. Svigerinderne har altid en masse sjove ønsker på deres ønskesedler, så de får måske en lykketrold eller et sæt dækkeservietter. Det vil jeg kigge på, når tiden nærmer sig. Lige nu skal jeg altså bare slippe alle tankerne om jul.