Kundeservice online

Nogle gange bliver jeg altså irriteret over alle de der pop-ups, der dukker frem, når man besøger en webshop. Det første, der sker, er oftest, at der kommer sådan et vindue frem, som spørger, om jeg vil være den første til at få deres nyheder. Det næste, der sker, er så at der kommer enten en spinner frem: ”Vind et gavekort”. Bagefter finder jeg lige tid til at trykke på ”Accepter” eller ”ok”, så de kan lægge cookies. Det er altså lidt irriterende. Når jeg er inde på et site for en webshop, så er det, fordi jeg vil købe noget. Ikke at sidde og lede efter ”x», så jeg kan lukke alle de vinduer, jeg bliver bombarderet med.

Live Chat er godt

Det eneste vindue, der også popper op, men som jeg ikke lukker med det samme, er sitets Live Chat support. Jeg kan finde på at minimere det vindue. Men jeg ved altid, hvor jeg kan maksimere det igen og få hurtige svar på mine spørgsmål, hvis jeg har nogen. Men jeg vil lige sige, at hvis deres Live Chat sker via Facebook eller Messenger, så lukker jeg det. Mest fordi jeg har ikke lyst til at kommunikere med shoppen via de platforme. Det har noget at gøre med, at jeg er så træt af Facebook og alle de reklamer. jeg ser der.

Har skrottet Facebook

Det har jo resulteret i, at jeg næsten aldrig er på Facebook. Og jeg ved, der har været nogle skandaler med, at persondata er blevet lækket. I det tilfælde vælger jeg derfor enten at ringe op til shoppen eller at sende dem en ganske almindelig mail. At jeg så skal bruge tid på at vente på svar fra dem, er mit valg. Det kan derfor ske, at jeg i mellemtiden ændrer mening og ikke køber varen fra deres webshop. Det er ikke mit problem.