Juridiske termer

Af og til glider mine tanker tilbage til for seks år siden, da jeg begyndte i mit nuværende job som advokatsekretær. Den gang måtte jeg bruge hele min koncentrationsevne under udførelsen af mit arbejde, fordi de forskellige, juridiske termer ikke var noget, jeg havde erfaring. Siden synes jeg, at det er blevet langt lettere at renskrive advokaternes indtalte breve og dokumenter, for nu er jeg fortrolig med det, de taler om.

Men første gang, jeg stødte på et begreb som insiderhandel, måtte jeg erkende, at nok havde jeg hørt det før, men hvad det egentlig indebærer, havde jeg ikke helt rede på. Det var i øvrigt i forbindelse med en sag, hvor en højt placeret bankansat via en stråmand havde opkøbt aktier i den bank, han var ansat i, da han havde viden om en fusion, som givetvis ville sende aktiekursen i vejret, og den slags må man ikke.

På et tidspunkt måtte jeg have en af advokaterne til at redegøre for, hvad begrebet mandatsvig egentlig dækker over, men sådan er det selvfølgelig ikke mere efter seks år i branchen, for nu har jeg helt styr på de specifikke udtryk i juraen.

Jeg kan huske, at jeg den gang havde lidt svært ved at skelne mellem netop mandatsvig og almindeligt underslæb, men i dag ved jeg selvfølgelig godt, at det hedder mandatsvig, når man anvender betroede midler til at sikre sig selv en gevinst, mens underslæb er en mere direkte form for ulovlig tilegnelse af andres midler, så det minder om regulært tyveri.

Faktisk lærte jeg utroligt meget dengang, jeg arbejdede i Jylland som sekretær for advokat Marianne Bale.