Byggepladsens tidsplan har linjer til beton, stillads, el og aflevering. Den lodrette transport af mennesker og materialer optræder sjældent som sit eget punkt. Den bliver forudsat. Nogen antager bare, at der nok skal stå et hejs, når der bliver brug for det.

Det er en underlig blind vinkel, når man tænker på, hvor meget et byggeri i højden afhænger af, om folk og materialer kan komme op og ned uden at vente.

Planen, der har alt undtagen det lodrette

Danske entrepriser bruger ofte en detaljeret nedbrydning af tidsplanen. Fra hovedtidsplan til udførelsestidsplan, videre til periodeplan og helt ned til ugeplan, hvor de enkelte fag lægger deres arbejde ind uge for uge. Formålet er forudsigelighed. Alle skal vide, hvad der sker, og hvornår.

Fra hovedtidsplan til ugeplan forsvinder hejset undervejs

Det påfaldende er, at vertikal transport sjældent har sin egen linje i den nedbrydning. Beton har en linje. Stillads har en linje. Hejset bliver typisk en del af stilladsentreprisen eller en stiltiende forudsætning, ingen har skrevet ned. Det virker fint, indtil to fag skal bruge det samme hejs på samme tidspunkt, og ingen har planlagt for det.

Vil man se konkret, hvordan den rette hejseløsning kan øge effektiviteten på byggepladsen, er det netop her forskellen viser sig. Ikke i selve maskinen, men i at nogen har tænkt transporten ind som en ressource, der skal planlægges, på linje med stilladset og kranen.

Hvornår UniHejs bør med ved bordet

Konsekvensen er, at et hejs fungerer bedst, når leverandøren er en del af samtalen tidligt, ikke først når stilladset er rejst, og der pludselig mangler adgang op.

Fra idéfase til aflevering, ikke kun ved opstart

Hos UniHejs sidder rådgivningen ofte med, allerede når tidsplanen skitseres første gang, og ikke først når hejset skal bestilles i en fart. UniHejs hører til blandt de førende leverandører i Danmark af hejseløsninger til byggepladser, netop fordi kapacitetsvalget bliver koblet sammen med hele projektets forløb, fra de første skitser til aflevering.

Det betyder i praksis, at spørgsmålet om vertikal transport bliver stillet, mens tidsplanen stadig kan ændres, i stedet for når den allerede ligger fast, og hejset bliver den eneste post, der presses ind i en kalender uden plads til den.

Tallet, der viser hvor meget planlægning fylder i praksis

Der findes et tal fra byggeforskningen, som sjældent bliver nævnt i dansk sammenhæng, men som rammer meget præcist, hvorfor vertikal transport så ofte bliver en flaskehals.

40 procent er ikke en tilfældighed

En undersøgelse af forskerne Thunberg og Persson fra 2014, gengivet i tidsskriftet Frontiers in Built Environment, peger på, at kun omkring 40 procent af materialeleverancer på byggepladser bliver udført med korrekt information om tid, sted og indhold. Resten rammer med afvigelser, forsinkelser eller mangelfulde oplysninger. Årsagen ligger ifølge forskerne i, hvor fragmenteret byggeriets logistik er. Underentreprenører bestiller og styrer ofte selv deres egne materialer, uden at nogen samlet plan koordinerer, hvornår det hele skal op i bygningen.

Overført til et dansk byggeprojekt betyder det, at hejset i praksis bliver ramt af den samme uforudsigelighed som resten af logistikken. Der kommer materialer, som ingen havde varslet. Der kommer folk, som ikke stod i planen. Hejset skal kunne håndtere det, selvom ingen skrev det ned på forhånd, og det er præcis den evne, en tidlig og kompetent rådgivning kan bygge ind i løsningen fra start.

Spørgsmålet er ikke, om byggeriet får brug for et hejs. Det er, om hejset er planlagt til den fase, byggeriet ender med at nå, både når planen holder, og når den ikke gør.